Home

Vi er kommet lang vej, når det handler om digital udvikling. Det betyder, at hvem som helst med en smartphone kan lege fotograf for en dag, også til vennernes bryllup. Det eneste man behøver at vide er, hvordan man aktiverer mobiltelefonens kamera, og hvor man skal trykke for at tage billedet. Det øger selvfølgelig billedkvaliteten, hvis man tænker lidt på lyset og anvender blitzen i svage lysforhold, og det er også en god idé at tage flere billeder af samme motiv, hvis man kommer til at ryste på hånden eller lignende. Det er dog legende let for hvem som helst at tage flotte billeder i dag. Det er desuden praktisk, eftersom man stort set altid har mobiltelefonen med sig i dagens Danmark og specielt til et bryllup. Man kan hurtigt tage ens smartphone op af lommen, aktivere kameraet og fange et fantastisk billede eller en smuk video af brudeparret. Med et par klik eller to kan man desuden enkelt dele billederne på sociale medier. Upload nogle af de bedste billeder på Facebook eller Instagram inden for et minut, så venner online kan tage del i den smukke begivenhed. Med en video er det næsten som at være der selv, eftersom man opfanger musik, latter og lyde sammen med billedet. Det betyder desuden, at man kan sende de bedste billeder og videoer til brudeparret, som på den måde ikke blot vil sidde inde med de professionelle billeder og video fra bryllupsfotografen bagefter. Fotografering  og videooptagelse med en smartphone gør, at alle kan fortælle deres historie og foreviggøre deres bedste øjeblikke med familie og venner.